PALMESØNDAG DEN 13. APRIL 2014

Palmesøndag medvirkede FDF igen ved en festlig familiegudstjeneste i Hjerm Vestre kirke.

Først blev fanerne båret ind og dernæst blev Jesu indtog i Jerusalem dramatiseret ved en flot procession. En rigtig hest symboliserede æslet, som Jesus red på Palmesøndag.

Jesus sidste måltid med disciplene skærtorsdag, blev også fint spillet af FDFèrne. Desuden var der afslutning for minikonfirmanderne, der sang og fik overrakt gave og diplom af Dorte.

Efter gudstjenesten var der pølser og brød til alle, samt ponyridning for de mindste børn.

 

En dejlig optakt til påskeugen.