HJERM VESTRE KIRKE

Kirkens Historie

Hjerm Vestre Kirke ligger smukt placeret på et af sognets højeste punkter ca. ½ km syd for Hjerm by. Der er ingen årstal på kirken, men ud fra måden, kirken er bygget på, formodes det, at den er fra ca. 1140. Kirken formodes at være bygget på eller ved et gammelt herredsting. 

 

Kirken bestod oprindeligt kun af kor og skib og er bygget af materialer fra egnen. Granitkvadre*, der stammer fra istiden, er samlet på markerne omkring kirken. Kalken er fra Blegedalen ? der, hvor banen ligger nu. Træværket er sandsynligvis hentet i skovene ved Egebjerg/Jebjerg. Det oprindelige gulv er stampet ler fra lokale lergrave, mens blytaget må være indført udefra.

 

Omkring år 1500 blev der bedre tider i hele landet, hvilket affødte en trang til at udvide og forskønne kirkerne ? således også i Hjerm. Der blev bygget et tårn og to korsarme. Granitkvadrene fra den nedtagne gavl blev brugt som fundament. Selve murene blev opført med munkesten. Det løgformede tårn er prydet med en vejrhane og en guldkugle.

 

I 1970´erne gennemgik kirken en større renovering. Granitkvadrene var ved at skride ud, så ydermuren blev taget ned og muret op igen. Desværre forsvandt mange af de smukke granitkvadremønstre ved denne restaurering.

 

Kirken har 2 klokker ? en stor og en mindre. Den store klokke havde i 1703 afløst kirkens oprindelige klokke.

 

Tidligere har der været kapel og kørestald der, hvor P pladsen er i dag. Kapellet ligger i dag i kirkegårdens nordvestlige hjørne.

 

Kirken og kirkegården er omkrandset af et stendige. Der blev i 90´erne indsat nye håndsmedede låger i de gamle ingangsportaler. Omkring 2006 blev den vestlige indgangsportal rettet op og trappen renoveret.

 

* Kvadersten er natursten, som er mere eller mindre råt tilhuggede eller -savede sten i marmor, granit, sandsten o.s.v., og som kan anvendes til fundamenter, sokler og ydermure på store bygninger.


Stenene er i almindelighed aflange og firkantede men kan også have andre former, eksempelvis når de skal bruges i muråbninger eller danne buer. Her er stenene tildannet i kileform.


Murene opføres oftest ikke i kvadersten i hele deres tykkelse, men stenene danner en ydre beklædning, som ved hjælp af bindere knyttes sammen med den indre mur.
Kvaderstenen har været anvendt i bygningskunsten fra de tidligste tider og gennem alle stilperioder
Kilde: Wikipedia

 

 

Altertavle, prædikestol, alterskrank og døbefont

Prædikestol og altertavle stammer fra begyndelsen af 1600-tallet. Altertavlens oprindelige fløjvinger er erstattet af udsavede billeder af de 4 evangelister, der ligesom topstykket, er tilføjet i 1770.

 

Tavlen har muligvis været en såkaldt katekismustavle med de 10 bud, trosbekendelsen og Fadervor påmalet. Dette er så senere blevet erstattet af de nuværende malerier. Våbenskjoldet under billedet af Kristus med rigsæblet tilhørte ejeren af Volstrup (1757-71): Poul Klingenberg.

 

Den mindst sete af prædikestolens fire felter forestiller en ørn, der hakker sig selv for at mætte sine børn. Et symbol, som også Christian den Fjerde benyttede om sig selv.

 

Den meget særprægede alterskranke er firkantet og udsmykket med engle-/havfrueagtige væsener. I midten findes Lindernes og Obelitzernes våbenskjolde.

 

Døbefont og alter var eneste inventar, da kirken blev taget i brug.


Døbefonten i granit er den oprindelige. Den var fra starten placeret ved indgangsdøren. Denne placering var for at symbolisere, at dåben er indgangen til Guds menighed.
Efter reformationen blev den flyttet til den søndre korsarm for senere at blive anbragt i koret, så alle kirkegængere kunne følge dåbshandlingen.
I 1938 fik døbefonten sin nuværende placering.

 

 

Axel Juul og Elisabeth Friis

Under gulvet i kirkens kor var der indrettet begravelsesrum for Axel Juul og hans slægt.
Ved kirkens nordvæg er rejst et stort epitafium (mindetavle) i renæssancestil af sandsten og marmor over Axel Juul og hans hustru Elisabeth Friis.

 

Fodstykket er dannet som en sarkofag. Yderst på siderne er to store figurer af dels en valkyrie og dels Saturnus (Gammel romersk gud, der symboliserer døden).
I midten er en mindetavle over de afdødes gode gerninger og levned. Ovenover ses et billede af ægteparret. Elisabeth Friis bærer enkedragt, da monumentet er rejst efter Axel Juul´s død. Aller øverst troner en skjoldmø med troskab på den ene side og visdom på den anden.


Axel Juul døde i 1671 og Elisabeth Friis i 1677. Monumentet er rejst i 1678.

 

I kirken findes der en stentavle med tilladelse fra Christian den Femte til begravelsesrum i kirken.

 


Munk´ernes  stentavler

Adskillige adelsfamilier har haft begravelsespladser i kirken. Derfor findes der en del epitafier og mindestene.


Slægten Munk er en af disse slægter. To minde stene er indmuret i korsarmens østvæg. Mogens Munk var en kendt landsdommer. På hans mindesten ses slægtens våbenskjolde og i hjørnerne de 4 evangelistsymboler.


På stenen fortælles, at her ligger  Mogens Munk , 4 sønner og 2 døtre begravet. Mogens Munk døde 3. december 1558.


Mogens Munk var, sammen med adelen, med til at give Christian den 2. opsigelsesbrevet i 1523. Det medførte at Christian den 2. kom til at sidde som fange på Sønderborg slot.

 

På den anden sten lidt syd for er Mogens Munks søn, Oluf Munk og dennes kone Drude Rantzau fremstillet i 1½ m høje figurer. Han i rustning, hun i enkedragt. Ved deres fødder er alle deres 12 børn placeret. Han døde 24. november 1568, hun 28. januar 1606.

 

 

Loftsudsmykning

Under restaureringen i 1938 dukkede en rest af loftsudsmykningen frem. Her kan man stadig se Mogens Munks våbenskjolde samt en indskrift, der fortæller, at Mogens Munk og 6 af hans børn, 4 sønner og 2 døtre ligger begravet her, og at Mogens Munk døde i 1558.

 


Kristusfiguren og låger for bænkene

Omkring år 1400 blev kirken udsmykket med 3 træskulpturer. Af de 3 skulpturer, en Maria, en Johannes og en Kristusfigur, er kun Kristusfiguren bevaret. Den blev i 1938 istandsat med 4 endestykker med evangelistsymbolerne: Mennesket (Mattæus), løven (Markus), oksen (Lukas) og ørnen (Johannes). Figuren hænger nu på kirkeskibets nordvæg.

 

En lille kuriositet er, at kvindesidens bænke har låger for, så mændene ikke kunne se kvindernes ankler, når de satte sig ned.

 


Anders Petersens mindetavle og præstetavlen

Præstetavlen i Hjerm Vestre kirke hænger på endevæggen i den nordre korsarm. Tavlen rummer navne og årstal for i alt 26* præster. Den øverste på tavlen indtrådte i sit embede i året 1529 ? altså 7 år før reformationen.

 

Fra tavlen skal nævnes Anders Petersen, over hvem der også hænger en mindetavle på skibets nordre væg. Hele familien er med på billedet. Anders Petersen med kone, 12 sønner og 6 døtre. Anders Petersen døde efter en gudstjeneste 25. maj 1659.

 

Fra 1669 og frem til 1777, med kun 11 års afbrydelse, har Jensen-slægten (senere kaldte de sig Iermiin-slægten) haft embedet i Hjerm.


Stamfaderen til slægten, Henrich Jensen, var præst fra 1669-1689. Slægten har haft gravrum under tårnets gulv. I tårnet er en mindeplade over Henrich Jensen og hans 3 hustruer. Den første var i øvrigt datter af Anders Petersen.

 

 

Orglet og Volstrupstolene

Kirkens orgel er et Frobeniusorgel fra 1979. Det har ti stemmer, to manualer og pedal. Orglet fik sin nuværende plads i 1938.


De seks malerier/billeder ved orglet var oprindeligt placeret i den nordre korsarm omkring herskabsstolene fra Volstrup. Her kunne herskabet sidde ugeneret af andre kirkegængere. Senere blev herskabsstolene flyttet til skibets sydvesthjørne ? et par trin oppe. Ved siden af var der en stol eller briks til herskabstjeneren. Stolene blev fjernet omkring 1910. Malerierne blev først placeret på pulpituret, derefter foran orglet inden de blev hængt op i tårnet.