HJERM SOGNS BESØGSTJENESTE

En del af Samvirkende Menighedsplejers arbejde

 

Besøgstjeneste:

Der findes en besøgstjeneste i dit sogn. Du kan få besøg eller du kan besøge - være besøgsvært eller besøgsven.

 

Besøgsvært:

Du /I  er enlig eller et par, der kunne have lyst til at få besøg engang imellem, fordi du/I sidder alene mange af ugens dage. Måske bor din/ jeres familie langt væk, eller du/I har kun lidt eller ingen familie. Mange jævnaldrende venner er måske væk eller svære at opretholde kontakt med. Du/I er måske ikke så godt gående længere og er måske kommet helt ud af vanen med at ses med andre.
 
Besøgsven:

Det er underordnet, om du er mand eller kvinde, ung eller gammel. Det vigtigste er, at du har lyst og tid til at besøge et andet menneske.

En Besøgsven :
¤ Aflægger besøg  
¤ Er god til at lytte 
¤ Bringer lyspunkter i hverdagen
¤ Er medlem af folkekirken
¤ Har kontakt til lederen af besøgstjenesten
¤ Har tavshedspligt
¤ Skaber gode kontakter

Else Pedersen(venstre) er ude at gå med sin besøgsven Eva Andersen

 

Risiko for venskab
Du bestemmer selv, hvor meget du vil involvere dig, men der er "risiko" for venskab. Besøgsven og vært aftaler selv, hvor ofte og hvornår og hvordan besøgene skal være.

Er du interesseret i at blive besøgsven eller vært, kontakt da : Hanna Lauridsen